Ofte stillede spørgsmål om P2P investering

Generelt

Peer-to-Peer (også P2P) er den engelske betegnelse for en system/applikation struktur som decentralt allokerer opgaver eller arbejdsbyrder mellem Peers. Peers er lige priviligeret i systemet og får dermed begge noget ud af at indgå i transaktionen –  Oversat til dansk betyder Peer i denne sammenhæng ligemand/ligesindet.

Eksempler på Peer-to-Peer systemer: AirBnB, Uber, Bitcoin, BitTorrent, Flex Funding, Transferwise,  Spotify, Peercasting, Happy Helper og mange flere! (Skriv gerne til os med endnu flere eksempler)

Crowdlending (eller Lånebaseret Crowdfunding) gør det muligt for virksomheder at finansiere sig selv gennem en stor og diversificeret gruppe mennesker og virksomheder, uden at de behøver at gå til en bank. Crowd betyder menneskermængde, lending hentyder til at låne penge. Crowdlending modellen muliggør at alle (også banker) kan deltage i et lån og derudover er det ned til meget små beløb (200 kroner), mod i bytte at få et finansielt afkast fastsat i en udarbejdet låneaftale.

Eksempler på CrowdLending modeller: Flex Funding, Lendino, Mintos, Bondora, BitBond, Twino, Lending Club, Funding Circle, Prosper, Zopa, RateSetter, MarketInvoice, Investly, AuxMoney og mange flere! 

Equity Crowdfunding (eller Aktiebaseret Crowdfunding) modellen gør det muligt for en bred gruppe mennesker og virksomheder, at finansiere startup og små unoterede virksomheder,  mod at blive medejer og få ejerskab over en %-del af egenkapitalen i virksomheden. Helt konkret giver investorer penge til en virksomhed, og får i retur et lille ejerskab af virksomheden. Det vil sige man er medejer indtil man sælger sin ejerandel eller den bliver likvideret, modsat lån der har en forud aftalt løbetid.

Eksempler på CrowdEquity modeller: Brickshare, Housers, EstateGuru, IndieGoGO, CrowdCube mm.

Alle kan bruge CrowdLending & CrowdEquity. Der er som sådan ingen restriktioner på hvem der kan benytte sig af modellerne, men de enkelte platforme har deres egne restriktioner og krav som primært omhandler låntagere og dem der søger finansiering. Meget få platforme har begrænsning på antallet af investorer eller et så højt minimumbeløb for investering det begrænser til velhavende og på den måde kan den offentlige tilgængelighed og gennemsigtighed blive begrænset.

Kontanter betragtes som standarden for likviditet, fordi det aktiv altid nemt og hurtigt kan veksles til andre aktiver. Likviditet beskriver graden af hvor hurtigt et aktiv eller værdipapir kan blive købt eller solgt, uden at det påvirker aktivets pris. Hvor kontanter er det mest likvide, er ejendom, kunst og samleobjekter relativt illikvid. På P2P markedet er det forskelligt fra platform til platform, nogle har slet ikke en sekundær markedsplads, mens andre platforme har meget aktive sekundære markedspladser hvor man relativt hurtigt kan sælge sine gældsandele videre til andre.

Et annuitetslån er den mest gængse lånetype der findes på markedet. Det karakteriseres ved, at der betales en fast ydelse hver måned, som dækker over både rente og afdrag. Da beløbet er samme størrelse hver termin(typisk hvert måned eller kvartal) i hele lånets løbetid, vil afdrag med tiden udgøre mere og mere, i takt med gælden bliver mindre og renten ligeså.

Eksempel på 1-årigt annuitetslån på 100.000kr. med 7% rente over 12 månedlige betalinger:

Den faste månedlige ydelse vil være 8.652,67kr. -> Excel formel: =YDELSE((7%/12);12;100000;;)

Månedlige betalinger af 8.652,67kr.
1.   Afdrag = 8069kr. og rente = 583kr.
2.   Afdrag = 8116kr. og rente = 536kr.
3.   Afdrag = 8164kr. og rente = 489kr.
4.   Afdrag = 8211kr. og rente = 441kr.
5.   Afdrag = 8259kr. og rente = 393kr.
6.   Afdrag = 8307kr. og rente = 345kr.
7.   Afdrag = 8356kr. og rente = 297kr. 
8.   Afdrag = 8405kr. og rente = 248kr.
9.   Afdrag = 8454kr. og rente = 199kr.
10. Afdrag = 8503kr. og rente = 150kr.
11. Afdrag = 8553kr. og rente = 100kr.
12. Afdrag = 8602kr. og rente = 50kr.

Hvad er Mikro samt Små & Mellemstore(SMV) virksomheder?

Mikro virksomheder

Antal ansatte < 10

Balance < 2,7 mio. DKK

Omsætning < 5,4 mio. DKK


Små virksomheder

Antal ansatte < 50

Balance < 44 mio. DKK

Omsætning < 89 mio. DKK


Mellemstore virksomheder

Antal ansatte < 250

Balance < 156 mio. DKK

Omsætning < 313 mio. DKK

Årsregnskabsloven §7 stk. 1 og 2 samt §22a stk. 1
EU Recommendation 2003/361 

Sekundære markedpladser er en mulighed flere platforme tilbyder, hvor investorer efter selve investeringen har mulighed for at sælge sin låneandel eller ejerandel til andre. Det gør, at investor dermed kan komme af med sin investering, hvis nogle er villige til at købe den, mens andre platforme ikke tillader investor at sælge sig ud af lånet før udløb. På disse platforme vil investor dermed altid være investeret efter den underskrevne låneaftale. Derudover kan låneandele og ejerandele sælges til over- eller underkurs, og derfor er det også et sted man som investor spekulativt kan forøge sit afkast, men også udhule det. Typisk benytter den almene investor i P2P markedet sig kun af den sekundære markedsplads, hvis man vil ud af sin investering, og man vil ofte i den forbindelse ende med at sælge andelen til underkurs. 

Eksempler på platforme med Sekundære Markedspladser: Flex Funding, Mintos, Bondora, Housers, 

En “loan originator” eller “låneformidler” er der hvor lånet i sin oprindelse er blevet optaget. Låneformidling er den proces, hvor en låntager ansøger om et lån, mens låneformidleren behandler ansøgningen. Normalt omfatter dette alle led, fra at optage et lån til at udbetale pengene (eller afvise ansøgningen). Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det typisk ikke er låneformidleren der risikere sine egne penge, men derimod sit ry overfor investorer. En låneformidler er en virksomhed der påtager sig salgsrollen og hvor dets primære arbejde er, at behandle og formidle forskellige typer lån, oplyse kunden igennem processen og få en underskrift på lånekontrakten. Derefter skal afbetalingerne opkræves og rykkes for på vegne af investorerne, hvis låntageren ikke betaler. Når det en “loan originator” har på spil, er sit ry og ikke pengene der bliver lånt ud – er det umådeligt vigtigt for den der risikere pengene mod et afkast, at låneformidleren har gode intentioner om, at være i branchen langsigtet. 

Flere og flere platforme inden for lånebaseret crowdfunding skilter med “BuyBack Guarantee” – en såkaldt tilbagekøbsgaranti. De forsøger at garantere, at tilbagekøbe lån der ikke bliver betalt til tiden ud fra bestemte vilkår, typisk 60 dage. Det bør her slåes fast, at der ikke findes garantier på finansielle markeder, det er umuligt at garantere noget 100% fordi markederne altid vil være dynamiske, idet der ligger menneskelige handlinger bag alle transaktioner.

Denne “garanti” afhænger altså af virksomheden der formidler lånene’s finansielle tilstand, og en sådan “BuyBack Garantee” vil derfor være mere eller mindre værd, alt efter hvor stabilt og lidt risikofyldt selskabet der tilbyder den er. Det kan for mange der ikke er helt klar over dette, være misvisende netop at kalde det en garanti – fordi man jo i et land som Danmark forventer, at når nogle garantere noget, så vil de 100% også overholde det lige meget hvad. Det er dog ikke tilfældet, hvis låneformidleren går konkurs, så er “garantien” intet værd og man vil tabe de udeståender der ikke bliver opkrævet. Derudover kan det være svært se hvor omfattende disse garantier er for enkelte “loan originators” og i det hele taget tilgå information om nogle af virksomhederne, fordi de er beliggende i lande, som ikke er lige så gennemsige med deres virksomheder og regnskaber, som vi er i Danmark.

Se eksemplet på uigennemsigtighederne ved “BuyBack Guarantee”.

Risko tager mange former, men er bredt kategoriseret som den sandsynlighed for, at en investerings reele resultat bliver anderledes end det forventede resultat. Ved investeringer er risiko muligheden for, at tabe hele eller dele af det investerede beløb. Forskellige udgaver af risiko bliver typisk beregnet ud fra standardafvigelsen af de historiske resultater eller gennemsnittet af afkastet på en bestemt investering. Konceptet med platforme der formidler egenkapitalbaseret og lånebaseret crowdfunding, er stadig meget nyt og det er vigtigt at være opmærksom på, at det gør det meget risikabelt, fordi man netop ikke nødvendigvis kender den reele risiko der er i dette marked. Det faktum gør, at de færreste bør investere meget af deres formue i dette marked og flere platforme anbefaler deres kunder maksimalt at investere 5-10% af deres samlede formue i crowdlending/crowdequity.

Seneste P2P-regnskaber

Søger du crowdlending kapital?

Månedligt nyhedsbrev

Hold dig opdateret om tendenser, virksomheder og muligheder inden for Peer-to-Peer investering. 

© P2P Invest ApS 2019

Luk menu